LUKKETID

Kameraets lukkermekanisme fungerer i teorien ligesom dine øjenlåg.

Den er en form for gardin, som kan åbnes og lukkes. Lukkertiden er den tid, hvor kameraets lukkermekanisme står åben, og hvor eksponeringen foregår. Desto længere tid, lukkeren står åben, desto mere lys slipper ind til kameraets lysfølsomme sensor. Lukkertiden kontrolleres af lukkermekanismen. Alle moderne digitalkameraer har veludviklede lukkermekanismer, der kan styres med stor præcision.

Kontrol med tiden

Lukkertiden kan variere utroligt meget i forhold til hvilket motiv, der skal fotograferes. Den kan være alt fra ekstremt hurtig til meget lang. Den måles i sekunder eller dele af sekunder, fx 1/8000, 1/2000, 1/250, 1/60, 1/30, 1/2 eller 1/1 sekund. Ved nogle motiver vil man få brug for at anvende endnu længere lukkertider, fx 30 sekunder, flere minutter eller måske endda timer.

Frys øjeblikket – eller lad være

Man skal overveje, hvilken lukkertid der skal anvendes hver eneste gang, man tager et billede. Hvilken lukkertid der passer, er helt afhængig af, hvad man ønsker at fortælle med sit billede.

En hurtig lukkertid vil fastfryse et øjebliksbillede. En lang lukkertid vil udtvære bevægelser i billedet. En af de store risici ved lange lukkertider er med andre ord, at man let kan komme til at ryste billedet.

Man kan ikke sige noget generelt om lukkertider, som fx at det altid er godt at bruge en hurtig lukkertid, hvis lyset tillader det. Lukkertiden er nemlig et kreativt værktøj, som kan bruges til at skabe interessante

billeder i mange situationer.

Kontrol med lukkertiden

Lukkermekanismen sidder på moderne kameraer inde i selve kamerahuset, og den styres lettest og hurtigst via kommandohjulet, som med stor sandsynlighed sidder på toppen af dit kamerahus. 

Det er en stor fordel at kunne ændre hurtigt på lukkertiden, specielt hvis man er ude at fotografere i situationer, hvor man ikke ved nøjagtigt, hvordan motivet vil opføre sig.

På hjulet har du mulighed for at vælge det halvautomatisk program S (på nogle kameraer hedder det T eller Tv). Det såkaldtelukkerprioriterede (S) program fungerer således, at du selv indstiller lukkertiden, imens kameraet automatisk finder den blænde, der passer. Hvis du vil arbejde kreativt med lukkertiden, er det en god ide at vælge program S. Hvis du tager billeder i meget svag belysning, fx natoptagelser i en by, kan det være en god ide at anvende programmet M (manuel). Her har du på samme tid fuld kontrol over blænde og lukkertid.

Det er en rigtig god ide at gøre sig bekendt med indstillingerne på sit kamera, inden man begynder at fotografere for alvor. Lukkertiden er et stærkt værktøj, og det er bedst, hvis man kan indstille det hurtigt, præcist og uden at tænke for megetover det.

Action og sport

Det mest klassiske motiv, hvor lukkertiden har en åbenbar effekt, er actionmotivet.

Sportsfotografer bruger meget ofte korte lukkertider. Billeder af fodboldspillere, som er frosset fast hængende i luften midt i et hovedstød, motorcyklister som næsten ligger vandret i en skarp kurve på banen eller atletikudøvere fremstillet med anstrengte ansigtsudtryk.

Vi kender alle sådanne billeder, og hemmeligheden bag dem er en lynhurtig lukkertid.

For at opnå så hurtige lukkertider må man være indehaver af gode, lysstærke objektiver. Det gælder specielt, hvis sporten man vil fotografere, foregår indendørs.

Sportsfotografer arbejder ofte med lukkertider på 1/2000-1/8000 sekund. Hvis man ikke kan opnå lukkertider, som er hurtige nok, kan man forsøge at skrue kameraets ISO-værdi op til fx 400 eller 800. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at skrue værdien helt op til 1600, hvilket desværre går en smule ud over billedkvaliteten, idet der kommer støj i billedet. I sådan en situation må man vælge, om man vil have et grynet billede eller slet ikke noget billede.

De færreste tænker over, at motivet på actionbilleder eller sportsbilleder slet ikke behøver at være frosset fast. i nogle tilfælde kan man opnå billeder med et endnu stærkere udtryk af action, hvis man anvender en langsommere lukkertid. Prøv fx at fotografere hurtige motiver med en lukkertid på 1/250 eller 1/500 sekund. Fokuser og følge motivet i en glidende panorering. Dit motiv vil fremstå nogenlunde skarpt imens miljøet foran og bag motivet vil blive til en udtværet bevægelse. Hvis man øver sig lidt I den slags billeder, kan man opnå virkelig flotte resultater.

Natfotografering

At indfange stjerner, månen, nordlys og eller glødende gadelamper i en storby er en anelse udfordrende. Natfotografering kan resultere i alt lige fra forbløffende smukke til utroligt dårlige billeder, men under alle omstændigheder er der ingen grund til at pakke kameraet væk, fordi det er blevet mørkt.

Lukkertiden er et af de vigtigste værktøjer man har, når man skal fotografere efter mørkets frembrud. De mest spektakulære billeder skaber man oftest ved at bruge de naturlige lyskilder, fx gadelamper, vinduer i en bygning, oplyste springvand eller lignende. Man kan også lave smukke billeder ved hjælp af endnu svagere lyskilder, fx stjerner.

Uanset hvilke lyskilder, man arbejder med, skal lukkertiden sandsynligvis helt i bund for at opnå korrekte eksponeringer. Start med at indstille kameraets program hjul på M (manuel). Nu skal du selv indstille blænde og lukkertid. De nøjagtige indstillinger afhænger af, hvad lysmåleren i dit kamera vil give dig af informationer om blænde og lukkertid. Hvis du står i en relativt godt belyst by, så prøv at stille lukkertiden til fem sekunder og blænden til f/8.

På kameraets display kan du se, om billedet vil blive korrekt eksponeret, overeksponeret (for lyst) eller undereksponeret (for mørkt). Vælg en længere lukkertid, hvis billedet ser ud til at blive undereksponeret. Fordelen med et digitalkamera er, at man blot kan prøve sig frem. Når man fotograferer om natten uden blitz, er det ikke unormalt at arbejde med lukkertider af helt op til 30 sekunders varighed. Ved så lange lukkertider er det absolut nødvendigt med forskellige hjælpemidler. Kameraet bør placeres på et stativ, men har man ikke sådan et, kan man også finde andre genstande til at støtte udstyret. Anvend for en sikkerheds skyld enten trådudløser eller selvudløser, så du slet ikke skal røre kameraet under eksponeringen. Ved meget lange eksponeringer er der risiko for at få såkaldt ’falsk lys’ (refleksioner og sidelys) med på billedet, og den slags kan effektivt undgås ved at anvende en modlysblænde.​

​VI TAGER IKKE BILLEDER – VI SKABER BILLEDER