KINA - SYD FOR SKYERNE

I Himmalaya-bjergene nord for Yunnan dominerer skyer og regn vejret, og måske derfor sagde en prins fra Dali-kongedømmet, som i 800-tallet var på et besøg hos kejseren af Kina, at hans land lå syd for skyerne og regnen. Tang-kejseren gav derfor området navnet Yunnan – som betyder ”Syd for Skyerne”.

Provinserne Yunnan i det sydvestlige Kina er en af Asiens bedst bevarede hemmeligheder. Intet andet sted i det mægtige kinesiske rige finder man samme kulturelle, arkitektoniske og naturmæssige mangfoldighed som her. De ligger gemt væk i det sydvestlige hjørne af landet, og kun få rejsende har fundet vej hertil.

Fra de tætte regnskove nær Laos og Myanmar (Burma) til Himalayas sneklædte bjerge på grænsen til Tibet dominerer forskellig bjergkæder af forskellig højde hele provinsen, hvilket giver plads til et meget varieret dyre- og planteliv, og på bjergsiderne og i dalene lever op til 25 forskellige minoritets-folk, hver med sit sprog, sine skikke og sin livsstil, religion og sædvane. 1/3 af Yunnans 41 milioner indbyggere er etniske minoriteter, som bor på 2/3 af området.

Det kinesiske ord for folk er ”Zu”. Et minoritets-folk i Kina vil altid ende på zu, f.eks. Bai-zu el. Hani-zu. Zu kan oversættes til folk, altså Bai-folk el. Hani-folk.

Følgende kreterier bliver brugt til at afgøre om ”et folk” el. ”en gruppe” kan få tilladelse til at blive oprettet som zu, altså minoritets-folk - Race, Sprog, Kultur, Religion & Historie Kinas minoriteter fordeler sig på et etnisk kalejdoskop af 56 overordnede befolkningsgrupper, og hver med sine unikke kendetegn som f.eks. religion, sprog osv.

​VI TAGER IKKE BILLEDER – VI SKABER BILLEDER