ARMENIEN & GEORGIEN - HVOR EUROPA MØDER ASIEN

Beliggenheden centralt i Kaukasus med Rusland mod nord, Sortehavet og Europa mod vest, Tyrkiet mod syd og Mellemøsten og Centralasien mod sydøst, er Georgien og Armenien lande på grænsen mellem mange forskellige kulturer og deres placering i grænselandet mellem Europa og Asien har præget begge lande –

Der findes ingen huse med havudsigt i Armenien.

Der er til gengæld en anden udsigt, der er eftertragtet: Udsigten til Ararat-bjerget. Hvis man i en salgsopstilling for en lejlighed eller et hus i hovedstaden Yerevan kan skrive ”med udsigt til Ararat” – ja, så stiger prisen straks til det dobbelte.

Ararat er et mytisk og helligt bjerg for Armenerne. Ifølge Første Mosebog strandede Noahs Ark på dette bjerg, da syndfloden var overstået og vandet begyndte at trække sig tilbage. Og Armenerne anser sig selv som et folk, der nedstammer direkte fra Noahs ældste søn.Derfor har kristendommen en særlig plads i Armenien, der var verdens første land til at gøre kristendommen til statsreligion i år 301.

Ved den lejlighed blev der ryddet op i gamle, hedenske skikke, men ikke alle: Den ny statskirke accepterede ofringer, for det lå meget dybt i kulturen.

Derfor kan man den dag i dag opleve ofringer af lam, eller duer, i Armenien. Uden for mange kirker er der en offerplads, hvor præsten kan velsigne lammet, inden det slagtes i et lukket rum ved siden af pladsen. Dyret renses, og den offer-givende familie tilbereder lammekødet. Men der er én regel: Inden familien spiser, skal der tages 7 portioner fra, som gives til tilfældige medmennesker, der bare lige kommer forbi.

Ifølge sagnet havde det Georgiske folk alt for travlt med at spise, drikke og feste, da Gud delte land ud til verdens folkeslag. Og da Georgierne langt om længe fremstillede sig for Gud, var der ikke mere land tilbage. Landet, hvor Georgierne befandt sig så vel og drukket vin og festet kom nemlig ikke i betragtning ved fordelingen. Her havde Gud selv tænkt sig at bo. ”Hvorfor passede I ikke tiden, da jeg delte jord ud?” spurgte Gud. ”Hvor var I henne?” ”Vi drak” sagde Georgierne. ”Vi drak din skål.”Og Gud blev rørt over deres betænksomhed., og forærede georgierne det paradis-land, han havde haft i sinde at beholde for sig selv, og flyttede ind i Himmelen i stedet”

I dag er der stadig kakhetisk vin og munterhed i Georgien. Vinen fremstilles efter 6000 år gamle opskrifter, og når georgierne selv skal sige det, så har den siden Noas tid har været verdens bedste vin. Og så giver den ikke hovedpine. Der er plads til munterhed.

Vi er i et område med stærkt religiøse mennesker. Selv beskriver Georgierne deres land som en kristen ø, der sammen med Armenien, er omgivet af et muslimsk hav. Derfor er de så stærke i troen og så stolte af deres tro, som de har bevaret på trods af store pres udefra.

​VI TAGER IKKE BILLEDER – VI SKABER BILLEDER